Den mest almindelige måde at optimere sine AdWords annoncer på er, at lave en før-og-efter analyse, hvor man sammenligner resultaterne for, hvordan kampagnen klarede sig, før og efter man implementerede sine ændringer. Denne fremgangsmåde kompliceres dog ofte af hændelser, der forekommer i løbet af testperioden, herunder ferier, weekender eller ændringer i slutbruger eller annoncør adfærd. Resultatet af testen vil derfor ofte være upræcist og måske ligefrem direkte misvisende. Men der er håb forude…
I september måned i år lancerede Google nemlig et nyt redskab, som skal hjælpe AdWords annoncører med at optimere deres AdWords kampagner. Værktøjet, som kaldes AdWords-kampagne Eksperiment eller ACE (AdWords Campaign Experiments), lader dig præcist teste og måle ændringer i dine søgeord, bud, annoncegrupper og placeringer.
Real time testing
ACE giver dig altså mulighed for, at teste og måle ændringer i real time, ved at lade dig køre dine tests samtidig med dine oprindelige kampagner. Herved kan du hurtigt se, hvordan en ændring i dine søgeord, bud, annoncegrupper eller placeringer påvirker din kampagnes præstation. Du kan f.eks. teste om en 50% forøgelse af din budte klikpris, vil resultere i en højere placering, flere klik og herved også flere konverteringer (se billedet herunder). Du finder ACE værktøjet under Kampagne -> Indstillinger -> Avancerede indstillinger -> Eksperiment
Mere om AdWords kampagne eksperimenter
Du kan læse mere om AdWords kampagne eksperimenter og hvordan du kommer i gang med dine egne eksperimenter ved at besøge AW Media’s blog eller AdWords Help Center.
Erfaringer?
Hvis der er nogen af jer derude, som har erfaringer med, at bruge AdWords kampagne eksperimenter, så del dem gerne i kommentarerne nedenfor
